Torsdagen kunne ikke blive bedre...

Jeg skal langt om længe have en venindeaften – én af de rigtig rigtig gode slags. Tre af mine rigtige gode veninder samt søster kommer på torsdag, hvor den skal stå på total pigehygge – noget som jeg i min alt for travle hverdag ikke får prioriteret nok. Mange af jer kender mig ikke, men topprioriteten er selvfølgelig min mand og tre unger. Derudover har jeg fuldtidsjob og en virksomhed ved siden af, som også kræver din del. Derfor er mine veninder helt enestående og unikke. De affinder sig med, at det er dem, som er bedst til at kontakte mig og ikke omvendt. Når jeg ligger vandret i perioder, træder de oven i købet til med tilbud om børnepasning/hygge i zoo, eller sørger for gode måltider, så jeg ikke skal bruge tid på det. For ikke så lang tid siden kom jeg til at tænke på, hvad man ville være uden dem. Man tænker jo altid, at hvis det hele ramler, er Patrick og familien der til at gribe én. Men hvad nu, hvis det hele ramler – FOR REAL! – hvem griber så én? Derudover synes jeg også, at fællesskab kvinder imellem giver hinanden noget, som mænd ikke kan byde på. Og nej, det er ikke snakken om rødstrømpernes kamp! Det samme gør sig selvfølgelig gældende med mænd, de giver også hinanden noget, som vi kvinder slet ikke kan byde ind med (og jeg er egentlig også ligeglad med, hvem er den største og stærkeste til at lave den grummeste hørmer ;0)) Konklusion: Venskaber med ens veninder er også vigtige at prioritere – selv når man har travlt. Nå, men tilbage til torsdag. Det skulle egentlig blot være lidt hygge og måske en Sex and the City film, men netop fordi det er så lang tid siden jeg har haft dem samlet, vil jeg alligevel gøre noget ud af det. Indtil videre står den på Sushi til hovedret og chokolade cupcakes med rørt is og fugt…og selvfølgelig masser af Asti :0) Gode idéer til festlige indslag til senere på aften modtages med kyshånd. Ellers tvangsindlægges de til at gætte musiknumre fra 80’er tiden…

London Fridays (Mrs. Kibble's Olde Sweet Shop)

Desværre var der problemer hos Blogger med at kunne lave indlæg i fredags - derfor får I indlægget nu:

Nu er det weekend, og det betyder atter en gang LONDON FRIDAYS! Desværre har jeg ikke så mange relevante billeder at vise, fra mine tidligere ture til London. Dette skyldes, at det først var i januar jeg startede op på bloggen igen, og de eksisterende billeder er mere ”af privat art”. Så billeder fra gode vintagebutikker, shoppesteder har I stadig til gode. Dog vil der ikke gå lang tid inden de kan vises her på bloggen ;0)))))) Om 1½ tager min søster og jeg af sted for at tage dansetimer i London – OG HVOR ER DET FEDT AT SKULLE AFSTED IGEN!!! Jeg lover mange nye og gode billeder.

Noget af det London især byder på er alle de fantastiske små specialbutikker. Og for en slikrøv, som mig, eeelsker jeg bare deres små lækre slikbutikker. Én af yndlingsbutikkerne er Mrs. Kibble´s Olde Sweet Shop, som ligger 57a Brewer Street

Hav en skøn weekend, når I kommer så langt.

Hvad sker der for mig!..Så røg den selvopfattelse sig en tur....

Okay....jeg har vitterligt tænkt meget idag, hvorvidt dette indlæg skulle publiceres eller ej. Men hvis jeg ikke gør det, har min blog ingen eksistensberettigelse. Men F#*! hvor er det altså pinligt!

Faktum er, at jeg egentlig altid har haft opfattelsen af, at jeg IKKE er (undskyld artsfæller for min manglende solidaritet!) en 'typisk' kvindellig bilist. Jeg ligger mange timer på landevejen, kan godt lidt at køre og parallel parkerer gerne. Men efter imorges kan jeg sgu ikke længere sige, at jeg ligefrem kan hævde mig på den konto. Denne her falder i kategorien med min ellers største bil-dumhed, som jeg nok skal fortælle ved anden lejlighed.

Here we go:
1. Travlhed her til morgen, hvor jeg skal køre Sophia i skole
2. Lucas' kørestol ud af baggagerummet ind med Sophias skoletaske
3. Låse døren af derhjemme
4. Sætter sig ind i bilen
5. Tjekke håret i make-up spejlet
6. Sikre sig Sophia har spændt selen
7. Starter bilen og kører ud af indkørslen
8. Spænder under kørsel min sele inden jeg når for enden af vejen
9. Kører ca 300m og overhaler to drenge, som cykler
10. Hører høj snakken - undrer mig, da jeg kan se, at radioen ikke er tændt
11. Kører yderligere 100m
12. Sophia bryder tavsheden i bilen med spørgsmålet: Mor, er det meningen at vi skal køre med bagklappen helt åben!?!

Pissepinligt måtte jeg kravle ud af bilen og lukke bagklappen samt modtage 'Det er typisk kvinder' blikke af to mandlige cyklister, der i samme øjeblik overhalede mig!
...og hvorfor jeg ikke havde valgt at tage den røde lampe seriøs? Fordi jeg døjer med den i forvejen, da jeg nogen gange ikke altid får bagklappen smækket helt i grundet fejl på låsemekanismen...Men jo jo jeg ved godt det ikke er undskyldning nok!

Disneyland....Skønt for barnlige sjæle....

Som tidligere skrevet på bloggen var vi i påsken i Disneyland og Paris. Både Patricks og mit hjerte banker for Paris, og derfor var gensynsglæden også stor, da vi havde børnene med denne gang. Vi havde dog kun en halv dags tid i byen - resten blev brugt til børnenes store glæde i Disneyland. Det er et smukt, barnligt, skønt og flot sted - Disneyland altså. Men at stå i alt for lange køer (Den mindste ventetid ved attraktionerne var 45 min - mest 90 min!) og en overfyldt park pga. påskeferien og et fantastisk vejr på ca. 26-28 gr var en tand for meget for min manglende tålmodighed. Det er et skønt og anbefalelsesværdigt sted - sørg dog for at komme uden for sæsonen! Vi boede på to lækre hoteller. Novotel ved Ch. de Gaulle samt et hotel 2 km fra parken kaldet Magic Circus - fed fed indretningsstil på begge. Her billeder fra de første dage fra hotellet Novotel samt Disneyland...

Boller på Japansk - det er da sødt ikk?

I søndags kørte vi Yamato – en japansk pige fra Sophias klasse, hjem efter en børnefødselsdag. Hendes mor Yuka er alene i denne uge, hvor hendes mand arbejder i Bruxelles. Hun har ingen kørekort og jeg tilbød hende et lift hjem, efter hun havde afleveret Yamato til fødselsdagen. Da vi afleverede Yamato efter fødselsdagen, kom hun susende ned af trappen med en pose. I posen havde hun ilagt lækre almindelig theboller, kanelscones og chokoladescones. Dem havde hun bagt, som tak for hjælpen. Det var simpelthen så sødt af hende og dette havde hun slet ikke behøves. Damn, hvor jeg bare elsker at modtage sådanne gaver, som der er brugt tid på. Uhm… de er de bedste ;0))