Jeg skal langt om længe have en venindeaften – én af de rigtig rigtig gode slags. Tre af mine rigtige gode veninder samt søster kommer på torsdag, hvor den skal stå på total pigehygge – noget som jeg i min alt for travle hverdag ikke får prioriteret nok. Mange af jer kender mig ikke, men topprioriteten er selvfølgelig min mand og tre unger. Derudover har jeg fuldtidsjob og en virksomhed ved siden af, som også kræver din del. Derfor er mine veninder helt enestående og unikke. De affinder sig med, at det er dem, som er bedst til at kontakte mig og ikke omvendt. Når jeg ligger vandret i perioder, træder de oven i købet til med tilbud om børnepasning/hygge i zoo, eller sørger for gode måltider, så jeg ikke skal bruge tid på det. For ikke så lang tid siden kom jeg til at tænke på, hvad man ville være uden dem. Man tænker jo altid, at hvis det hele ramler, er Patrick og familien der til at gribe én. Men hvad nu, hvis det hele ramler – FOR REAL! – hvem griber så én? Derudover synes jeg også, at fællesskab kvinder imellem giver hinanden noget, som mænd ikke kan byde på. Og nej, det er ikke snakken om rødstrømpernes kamp! Det samme gør sig selvfølgelig gældende med mænd, de giver også hinanden noget, som vi kvinder slet ikke kan byde ind med (og jeg er egentlig også ligeglad med, hvem er den største og stærkeste til at lave den grummeste hørmer ;0)) Konklusion: Venskaber med ens veninder er også vigtige at prioritere – selv når man har travlt. Nå, men tilbage til torsdag. Det skulle egentlig blot være lidt hygge og måske en Sex and the City film, men netop fordi det er så lang tid siden jeg har haft dem samlet, vil jeg alligevel gøre noget ud af det. Indtil videre står den på Sushi til hovedret og chokolade cupcakes med rørt is og fugt…og selvfølgelig masser af Asti :0) Gode idéer til festlige indslag til senere på aften modtages med kyshånd. Ellers tvangsindlægges de til at gætte musiknumre fra 80’er tiden…
