Nu er det weekend – og endnu bedre ved at være påskeferie. Jeg selv skal godt nok arbejde mandag, men derefter er der dømt ferie. Jeg vil i påskeferien også holde ”fri” her på bloggen, så det fulde fokus er på familien. Inden da har jeg traditionen tro her på bloggen LONDON FRIDAYS, og normalt indeholder dette indlæg tips og gode råd omkring London. I dag vil jeg dog benytte muligheden til at hylde ”London-people” for deres HØFLIGHED – noget, som efterhånden er ved at være en by i Rusland herhjemme efter min mening. Jeg oplever hver gang i London masser af høflighed, som Englænderne værdsætter. F.eks. kan du forvente, at døren holdes for dig, hvis dig og en anden skal ind ad den samme dør. Tager du rulletrappen ned i tuben eller op i et stormagasin, stiller alle naturligt sig til højre, så dem, som har travlt kan skynde sig ned til venstre. Skal du med bussen og sætter dig på et sæde og smider din taske på sædet ved siden af, vil du helt sikkert få en kommentar om venligt at tage den ned, så andre kan sidde der. Er bussen fyldt og sidder du på et sæde, som er forbeholdt handicappede, ældre eller dårligt gående, vil der klart blive set skævt til dig. Det forventes at disse sæder er fri, til dem, som måtte have brug for det. Kommer én til at gå ind i dig med selv den mindste berøring, vil du straks blive mødt med et ”I am sorry” …
Kald mig bare gammeldags, men jeg synes, at disse høflighedsprincipper er et udtryk for næstekærlighed til hinanden. Det er en måde, hvorpå vi nemmere kan leve og omgås hinanden - og der er vi sgu ved at gå lidt fortabt herhjemme i det selvcentrerede Danmark. Med frygt for at lyde, som Tante Stram, er det efterhånden tiden til at give en ordentlig opsang om at udvise høflighed over for hinanden..Og hvorfor synes jeg så den er så vigtigt? Det må du vente med at læse om til næste indlæg, fordi dette indlæg ellers vil blive alt for langt. Rigtig god påske til jer i Blogland ;0)


















