Viser opslag med etiketten London Fridays. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten London Fridays. Vis alle opslag

april 15, 2011

London Fridays (Politeness)

Nu er det weekend – og endnu bedre ved at være påskeferie. Jeg selv skal godt nok arbejde mandag, men derefter er der dømt ferie. Jeg vil i påskeferien også holde ”fri” her på bloggen, så det fulde fokus er på familien. Inden da har jeg traditionen tro her på bloggen LONDON FRIDAYS, og normalt indeholder dette indlæg tips og gode råd omkring London. I dag vil jeg dog benytte muligheden til at hylde ”London-people” for deres HØFLIGHED – noget, som efterhånden er ved at være en by i Rusland herhjemme efter min mening. Jeg oplever hver gang i London masser af høflighed, som Englænderne værdsætter. F.eks. kan du forvente, at døren holdes for dig, hvis dig og en anden skal ind ad den samme dør. Tager du rulletrappen ned i tuben eller op i et stormagasin, stiller alle naturligt sig til højre, så dem, som har travlt kan skynde sig ned til venstre. Skal du med bussen og sætter dig på et sæde og smider din taske på sædet ved siden af, vil du helt sikkert få en kommentar om venligt at tage den ned, så andre kan sidde der. Er bussen fyldt og sidder du på et sæde, som er forbeholdt handicappede, ældre eller dårligt gående, vil der klart blive set skævt til dig. Det forventes at disse sæder er fri, til dem, som måtte have brug for det. Kommer én til at gå ind i dig med selv den mindste berøring, vil du straks blive mødt med et ”I am sorry” …

Kald mig bare gammeldags, men jeg synes, at disse høflighedsprincipper er et udtryk for næstekærlighed til hinanden. Det er en måde, hvorpå vi nemmere kan leve og omgås hinanden -  og der er vi sgu ved at gå lidt fortabt herhjemme i det selvcentrerede Danmark. Med frygt for at lyde, som Tante Stram, er det efterhånden tiden til at give en ordentlig opsang om at udvise høflighed over for hinanden..Og hvorfor synes jeg så den er så vigtigt? Det må du vente med at læse om til næste indlæg, fordi dette indlæg ellers vil blive alt for langt. Rigtig god påske til jer i Blogland ;0)



april 08, 2011

London Fridays (Covent Garden)

Så er det fredag og snart weekend! Traditionen tro er der her på bloggen London Fridays og denne gang om ét af mine yndlingssteder, nemlig Covent Garden. Når vi er i London er vi i Covent Garden hver dag, fordi dansestudiet vi tager timer hos ligger der. I Covent Garden området møder du det mere ”performende” London. Der ligger flere teatre i området, er masser af levende musik, gøglere, små hyggelige specialbutikker, vintagebutikker, the Royal Opera House samt det hyggelige torv/marked ”The Covent Garden Market”, som oser af stemning både dag og sent på aftenen. Skal du til London, må du endelig ikke gå glip af Covent Garden.




marts 18, 2011

London Fridays (Er det billigste fly til London det bedste?)

Det er F R E D A G woop woop og det er ensbetydende med London Fridays her på bloggen. Denne gang omhandler det bestilling af fly til og fra London.

I mange år har vi taget Ryanair fra Århus, når vi skulle af sted til London, fordi billetterne til tider var utrolig billige. Dog har vi i de senere år valgt at flyve med Norwegian direkte fra Aalborg og det er der flere grunde til. Grunde, som også er gældende selv om man andre steder i DK. Vores ”skift” af flyselskab skyldes:

o         Afgangstider fra Aalborg: Vi kan komme fra Aalborg omkring kl. 19. Dette gør, at vi grundet tidsforskellen på en time lander i London ca. kl. 20. Det passe os godt, idet jeg kan tage på arbejde om dagen og lande fortrinsvis tidligt i London. Med eks. Ryanair er afgangen ofte således, at man lander omkring midnat i Stansted. Sidste expresstog til London går kl. 00:10, så når man ikke det, kan man se frem til 2 timer i en bus!
o         Hjemturen: Tænk på, hvornår du skal flyve fra London. Ryanair har tit de ”skæve” afgangstider, for at kunne holde deres billetpris nede. Dette kan betyde, at skal du med et fly kl. 07:00 med en indtjekningstid kl. 06:00 er du nødt til at overnatte i lufthavnen, fordi der intet tog kører midt om natten, som kan transportere dig op til Stansted. Norwegian flyver så tilpas sent fra London, at vi faktisk kan tage de sidste dansetimer frem til kl. 17, inden vi skal begive os mod lufthavnen Gatwick.
Når du skal til London, er mit gode råd derfor, at billige billetter ikke nødvendigvis er det bedste. Kan de lidt dyrere billetter give jer mere tid i London? Kan I komme frem og tilbage til lufthavnen uden at skulle bruge taxi pga. ingen tog kører på det tidspunkt i ankommer eller skal fra London? Er det bedre at betale lidt mere, så du kan komme tidligt af sted fra DK om morgenen og dermed spare den første overnatning, såfremt du havde valgt en meget sen ankomst aftenen forinden, og dermed ikke havde fået noget ud af London alligevel i det pågældende døgn?

Rigtig god weekend herfra ;0)

marts 11, 2011

London Fridays (Vintagetøj)

SÅ ER DET SNART WEEKEND - og det betyder, at det her på bloggen er L O N D O N  F R I D A Y. Søger du efter vintagetøj er London helt sikkert sagen. Som skrevet i det tidligere indlæg om Camden Market kan man finde beklædning repræsenteret inden for alle årtier. Jeg synes selv, at de bedste vintagebutikker ligger i Covent Garden samt i bydelen SOHO. I SOHO fandt vi en vintagebutik, som var det rene skatkammer. Desværre fik vi ikke navnet på den, men vi vil forsøge at finde den næste gang og bringe navnet på bloggen. Det var en fantastisk butik fyldt med fantastiske kjoler og accessories. Dog fik vi også et totalt grineflip, da min søster prøvede et helvede af en brudekjole fra 80’erne. Havde den ikke været så tung grundet alle perlerne, havde vi slæbt den med hjem til Danmark, hvor vi kunne være brugt den til en 80’er fest. Den har uden tvivl kostet en formue i 80’erne. I butikken kunne den erhverves for den nette sum af 400,-

Rigtig god weekend, når I kommer så langt.

marts 04, 2011

London Fridays (H&M - So what?!)

Jeg har i en lang periode kun været i H&M for at købe tøj til ungerne, da jeg synes de nogle gange kan have noget fedt børnetøj. Én af de sidste dage min søster og jeg var i London i sommer var det derfor også motivet da vi gik ind i H&M butikken på Regent Street. Vi blev fuldstændig overrasket! Det viste sig nemlig, at netop denne butik var lavet mere ekslusiv og med en helt anden tøjstil.
Palietjakken Medina havde på til én af hendes koncerter har jeg  lige siden været fuldstændig vild med – VUPTI – Jakken (tager selvfølgelig forbehold, hvis det er en kopi!) hang i butikken til blot 349,- (Skæbnen ville selvfølgelig, at den ikke var i min størrelse - måske jeg skulle overveje det løberi!!!)

Vi fandt andre lækre ting, som retro poncho, silkeskjorter med pufærmer og meget andet. Selv om du ikke er til den normale H&M stil, er butikken i London på Regent Street absolut et besøg værd!

februar 18, 2011

London Fridays (Overnatning - St. Giles)

Når man tager til London er ét af det store spørgsmål altid, hvor man skal bo. Efter at have boet på adskillige hoteller har jeg fundet et hotel, som fungerer perfekt for os. Det ligger tæt på Oxford Street, som er én af de største shopping gader i London. Lige uden for hotellet går bussen, hvor du blot med 15 min kørsel er i Camden Town – klar til Camden Market. Du kan gå ind til Leicesters Square på blot 20 minutter og det samme for Covent Garden, og det er essentiel for os, da vi er derinde og danse hver dag. Hotellet ligger desuden blot 50 m fra teatret Dominon Theatre, hvor We Will Rock You går samt metrostationen Tottenham Court Road. Hotellet hedder St. Giles Hotel, som helt sikkert har været et overdådigt hotel i 70’erne, med "lækre" brune paneler, 70'er lamper, pool og fitnessrum, som vi dog aldrig har benyttet. Der er intet rørt siden, men det i sig selv har vel også en ”kitch’et” charme. En overnatning i et dobbeltværelse kan købes for en 800-900 kr, hvilket er ganske rimeligt. Vi har tidligere boet andre steder, men var her afhængig af Tuben. Ved at bo centralt, er det muligt at komme af sted på gå ben og spare en del penge på transporten.

februar 11, 2011

London Fridays (PRIMARK)

For blot få år siden fik jeg selv ét af de bedste tip i London af en stewardesse, der havde boet i London. Tippet er PRIMARK på Oxford Street! PRIMARK er et stormagasin liggende ved Marble Arch. Busser går lige til døren, og stedet ligger på samme gade (Oxford street – modsat ende af Regent Street) ikke langt fra  stormagasinet "Selfridge & Co." PRIMARK sælger alt lige fra undertøj, til kjoler, sko, kosmetik punge, tasker, kufferter, børnetøj og en mindre herreafdeling. Tippet er godt, fordi priserne er helt i bund! Det er muligt at få lækre paliet ”muletaske” for 80-90 kr, fede sandaler for 60-70 kr, kjoler for 100-200 kr, undertøj fra 15-20 kr osv. Du kan med fordel lade håndbagagen være en del af din kuffert, når du rejser derover. I PRIMARK kan du købe en kuffert i rigtig god kvalitet, i hardtop og med hjul (og som passer, som håndbagage) til 20-22£.
PRIMARK bliver hurtigt fyldt med kvinder hungrende efter gode tilbud. Derfor er det næstbedste tip, at du skal sørge for at tage derud kl. 09, når de åbner. Så har du den første 1-1½ time næsten alene, hvorefter jeg i hvert fald får klaustrofobisk trang til at forlade magasinet. Du kan med fordel lade PRIMARK være det første sted du shopper. Jeg har flere gange set lignende kjoler eller bluser i samme kvalitet, som de havde i PRIMARK liggende på hylderne i eks. TOPSHOP til næsten det dobbelte. Selvfølgelig er der også masser af ”dårligt produceret” tøj, men det lader jeg være op til dig at vurdere.
Rigtig god shopping-fornøjelse – og rigtig god weekend :0)

februar 04, 2011

London Fridays (We will rock you – You certainly did!)

Så er det fredag igen, og det betyder her på bloggen; London Fridays. En tur til London uden at se et teaterstykke (hovedsagligt musicals), ville være det samme for mig, som at være på udsalg i en skobutik, uden at købe et par sko – IT’S NEVER GONNA HAPPEN! Vi ser gerne et par musicals, når vi er i London. Selv om Det Ny Teater herhjemme er ved at være godt med, findes de stadig ikke helt på samme niveau herhjemme.
Selv om du ikke skulle være til musicals, burde du alligevel ”tvinge” dig til at gå ind og se ”We will rock you”. Jeg havde mine forbehold for We will rock you, fordi jeg ikke just er en tro tilhænger af Queens musik, men blev overrasket. Musical’en er baseret på Queens musik, men har intet med Queen at gøre. Det er en F A N T A S T I S K opsætning. Super gode sangere, stor produktion med masser af fede visuelle effekter samt stor involvens af publikum i en grad der gør hele stykket sublimt. Dette er grunden til jeg har set stykket derovre 4 gange – og jeg gentager det gerne.
Søster og jeg foran Dominon Theatre

Og nu til det gode tip; Uanset hvilken musical du skal se, skal du IKKE købe billetter hjemmefra. De er alt for dyre. Tag i stedet ind på billetkontorerne fra om morgenen når de åbner kl. 10:00. Billetkontorerne ligger lige over for Covent Garden Tuben (Metroen). Her sælger de billetter til knap halv pris, så der er meget at spare!

Min egen ”Top 5” af de musicals jeg har set i London:
  1. We Will Rock You
  2. Up for grabs (Et stykke med Madonna i hovedrollen. Jeg tror placeringen skyldes udelukkende, jeg er kæmpe fan af Madonna!)
  3. Wicked (Som netop også har haft premiere på Det Ny Teater med Maria Lucia og Anette Heick i hovedrollerne)
  4. Priscilla – Queen of the Desert
  5. Sister Act (Af blandt andre Whoppi Goldberg. Bygger på Halløj i Klostret 

januar 28, 2011

London Fridays (Camden Market)

Weeee, så er det fredag og det betyder her på bloggen London Fridays. Dette indlæg er en hyldest til ét af de steder jeg holder mest af; Camden (Stables)Market. Jeg elsker Camden, fordi byen hylder forskellighederne, så man kan se alt fra hardcore punkere, hip hop'ere til "almindelige" nysgerrige turister. Derfor kan du udover markedet også finde tøj i kategorier fra goth-stilen til de glade 60'er, fra 80'ernes blonder til pin-up pige stilen. Der ligger butikker på hovedgaden hele vejen fra centrum op til markedet, som indeholder dette. Søger du efter vintage tøj, er Camden Market stedet. Staldene, som Markedet ligger i, er efter flere års renovation enormt flotte fyldt med butikker, hvor du finder ALT vintage - både tøj samt boliginventar fra alle årtier. Jeg har fundet ting som taske lavet af gamle grammofonplader, fede sko og caps.  Jeg danser en del, og køber der for (ALT FOR MANGE!!!) dansesko fra Nike, Comverse og Adidas. Skal du bruge et par fede sneakers, så lad være med at købe dem inde i London. Tag til Camden i en af de mange skobutikker på vej op mod markedet, og få en oplevelse samtidig med du sparer ca. 100-150 kr på en støvle til 600-800 kr i forhold til priserne inde i London. Selv om byen efter min mening er blevet alt for kommerciel og har mistet en del af det, den stod for, er det bestemt et besøg værd.
Rigtig god weekend


januar 21, 2011

London Fridays (Yo! Sushi)

 Jeg E L S K E R sushi. Punktum. Derfor er jeg vild med restauranterne Yo! Sushi, som efterhånden findes flere steder i London. Konceptet er man sidder på barstole i en cirkel. Inde i midten står kokkene og tilbereder sushien. Sushien bliver lagt på farvede små tallerkner, hvor hver farve har en pris. Al maden kører rundt på et transportbånd, og man kan tage det, man ønsker at spise. Maden er altid frisk, man kan se, hvordan køkkenet ser ud og det er hyggeligt med den uformelle tone, der er i at sidde på en barstol med alle andre gæster i en cirkel og kigge på hinanden, mens man spiser. Vi benytter altid Yo! Sushi restauranten, som ligger i Polandstreet, nær den store Topshop, som ligger på Oxfordstreet.

Rigtig god weekend, når I kommer så langt.
Kærlige hilsner
Rikke



januar 10, 2011

Jeg ♥ LONDON (Prêt a Manger)

Jeg tager mindst én gang om året til London for at danse, shoppe og nyde livet. Jeg tager oftest afsted med min søster, som også er danser. Når vi ikke danser, kan vi bruge timer på shopping, musicals og elsker begge at søge efter det helt rette vintagefund. Som en hyldest til byen vil jeg på bloggen indføre LONDON FRIDAYS fra fredag næste uge, hvor jeg hver fredag vil skrive om enten vores oplevelser i London eller give et godt tip. Jeg tyvstarter her med et billede af morgenmad, som vi næsten altid nyder på Prêt a Manger, hvor yndlingscafén ligger i Covent Garden nær Covent Garden Underground (Tuben)


Hav en super mandag.