Marcipan transformeret til en kæmpe medister!

ARGHH! Jeg lærer det bare aldrig! Julemåneden startede ellers så godt, fordi jeg efter nogle måneder endelig var på rette kurs med mavebøjninger. Desuden kunne jeg konstatere det faktum, at navlen efter lang tids kurs ud ad, nu havde fundet ud af, at vejen tilbage til rygsøjlen alligevel var sjovere....Ind til julen for alvor satte ind! Jeg udviste mådehold, ind til jeg på hausfrau manér midt i måneden fik lavet konfekt til juleaften. Det lykkedes mig blot 4 dage senere at konsumere det og dermed måtte lave en ny portion! Medisteren på maven er derfor endnu engang dukket frem af sit skjul - Dammit!! Jeg kan ikke gøre for det - jeg elsker bare jules magi, den gode mad og de søde sager. Rigtig god bagjul til jer alle - her lidt billeder hjemmefra, hvor en del af pynten til vores juletræ stammer tilbage fra min morfars barndom.

  

Åhhh ja….det måtte jo komme…

....Savnet over ikke skulle på skiferie februar næste år. Troligt er vi i de sidste mange år taget af sted syd på, på skiferie, men i denne sæson tager vi ikke af sted og jeg kan allerede mærke abstinenserne komme krybende.

Jeg E L S K E R simpelthen skiferie, fordi;

• Det er en sjov og aktiv ferie, hvor familiesamværet med hinanden er intens
• Det er legalt at være halv-klam, fordi dresscoden er skiundertøj´og skisokker, der nærmest kan stå af sig selv
• Fart…fart…og atter fart på et par planker!
• Den fantastiske udsigt, de (forhåbentlige) mange timer i solens smukke skær, mens en kold fadøl nydes

Min søn fik sidste år konstateret hoftesygdommen Calvés Legg Perthes, som gør, at vi i stedet har valgt vinterferien under mere varme himmelstrøg. Vi glæder og håber på at kunne få skiene på i sæson 2012. Vigtigst af alt er dog, at han snart bliver rask.

Go’ skiferie til jer der måtte være så heldige. Jeg vil nyde et par billeder fra vores til Sölden sidste år…

 

Knap et års pause er nu slut...

Så kom dagen, hvor jeg ikke længere kunne holde fingrene væk fra bloggen... Sidste år har været et år, hvor prioriteterne ikke har været hertil, men istedet til familien og arbejdet. Jeg glæder mig til igen at kunne fortælle historier, ting jeg synes er fedt og få et frirum fra de daglige gøremål...Jeg håber I har lyst til at følge med.

See you!

De kærligste hilsner
Rikke