Hvad sker der for mig!..Så røg den selvopfattelse sig en tur....

Okay....jeg har vitterligt tænkt meget idag, hvorvidt dette indlæg skulle publiceres eller ej. Men hvis jeg ikke gør det, har min blog ingen eksistensberettigelse. Men F#*! hvor er det altså pinligt!

Faktum er, at jeg egentlig altid har haft opfattelsen af, at jeg IKKE er (undskyld artsfæller for min manglende solidaritet!) en 'typisk' kvindellig bilist. Jeg ligger mange timer på landevejen, kan godt lidt at køre og parallel parkerer gerne. Men efter imorges kan jeg sgu ikke længere sige, at jeg ligefrem kan hævde mig på den konto. Denne her falder i kategorien med min ellers største bil-dumhed, som jeg nok skal fortælle ved anden lejlighed.

Here we go:
1. Travlhed her til morgen, hvor jeg skal køre Sophia i skole
2. Lucas' kørestol ud af baggagerummet ind med Sophias skoletaske
3. Låse døren af derhjemme
4. Sætter sig ind i bilen
5. Tjekke håret i make-up spejlet
6. Sikre sig Sophia har spændt selen
7. Starter bilen og kører ud af indkørslen
8. Spænder under kørsel min sele inden jeg når for enden af vejen
9. Kører ca 300m og overhaler to drenge, som cykler
10. Hører høj snakken - undrer mig, da jeg kan se, at radioen ikke er tændt
11. Kører yderligere 100m
12. Sophia bryder tavsheden i bilen med spørgsmålet: Mor, er det meningen at vi skal køre med bagklappen helt åben!?!

Pissepinligt måtte jeg kravle ud af bilen og lukke bagklappen samt modtage 'Det er typisk kvinder' blikke af to mandlige cyklister, der i samme øjeblik overhalede mig!
...og hvorfor jeg ikke havde valgt at tage den røde lampe seriøs? Fordi jeg døjer med den i forvejen, da jeg nogen gange ikke altid får bagklappen smækket helt i grundet fejl på låsemekanismen...Men jo jo jeg ved godt det ikke er undskyldning nok!