London Fridays (Overnatning - St. Giles)

Når man tager til London er ét af det store spørgsmål altid, hvor man skal bo. Efter at have boet på adskillige hoteller har jeg fundet et hotel, som fungerer perfekt for os. Det ligger tæt på Oxford Street, som er én af de største shopping gader i London. Lige uden for hotellet går bussen, hvor du blot med 15 min kørsel er i Camden Town – klar til Camden Market. Du kan gå ind til Leicesters Square på blot 20 minutter og det samme for Covent Garden, og det er essentiel for os, da vi er derinde og danse hver dag. Hotellet ligger desuden blot 50 m fra teatret Dominon Theatre, hvor We Will Rock You går samt metrostationen Tottenham Court Road. Hotellet hedder St. Giles Hotel, som helt sikkert har været et overdådigt hotel i 70’erne, med "lækre" brune paneler, 70'er lamper, pool og fitnessrum, som vi dog aldrig har benyttet. Der er intet rørt siden, men det i sig selv har vel også en ”kitch’et” charme. En overnatning i et dobbeltværelse kan købes for en 800-900 kr, hvilket er ganske rimeligt. Vi har tidligere boet andre steder, men var her afhængig af Tuben. Ved at bo centralt, er det muligt at komme af sted på gå ben og spare en del penge på transporten.

Snerten af lakrids…

Jeg er den største slikmund af alle. Punktum basta indiskutabelt. Jeg har den største svaghed for især stærke peberbolcher og god lakrids. Til gengæld drikker jeg aldrig kaffe og yderst sjældent the. Er ligesom født uden det gen, som elsker varme drikke, som netop kaffe, the, men faktisk også kakao. Nu har theen alligevel taget fusen på mig. Okay…nogen vil nok ikke kalde det the, men jeg er nu indtrådt i den sociale kreds af thedrikkere. Jeg er begyndt på arbejdet at drikke lakridsthe fra Pickwick – og nyder det helt ;0) Et glas lakridsthe ved eftermiddagstid på arbejdet er nu hyggeligt! Jeg er sikker på det skyldes min relation til lakrids, men hvem ved….Måske det er endnu et skridt ind i ”de voksnes rækker” ???

Mit tredje ben spændte ben – AV!!!

I torsdags tog jeg den ned af trappen i gangen – sådan for real! Lucas havde lige haft netop 45 minutters tålmodighed – samme portion tålmodighed som kræves, når man laver sin første fulde perleplade. Stolt var han da han bad mig om at stryge den. Jeg ville smutte ned i køkkenet og legede med på ”nøj..hvor er mor stolt af dig-legen” I samme øjeblik væltede mit korpus ned af trappen og det eneste jeg kunne tænke på var at redde hans perleplade, hvilket selvfølgelig ikke lykkedes. Det højlydte bum fik Sophia til at sætte i dramatisk gråd, da hun så mig ligge på gulvet, fordi hun var bange for jeg skulle på sygehuset. Derfor måtte jeg kravle op ad trappen til hende for at sikre sig, at jeg slet ikke slog mig selvom det føltes, som om jeg havde modtaget et bokse-ægte nyrehug. Lucas tudede også på full-volume lungekraft. Det skyldtes dog ikke omsorgen for moren, men det faktum, at hans perleplade lå spredt for alle vinde. Jeg tog derfor superman-kappen på og indfandt mig 5 minutter senere med et stk perleplade for at lave en ny. Jeg fatter ikke, at jeg i en alder af 35 år stadig ikke formår at gå ordentlig på trapper, men må vel lære det på et tidspunkt!

London Fridays (PRIMARK)

For blot få år siden fik jeg selv ét af de bedste tip i London af en stewardesse, der havde boet i London. Tippet er PRIMARK på Oxford Street! PRIMARK er et stormagasin liggende ved Marble Arch. Busser går lige til døren, og stedet ligger på samme gade (Oxford street – modsat ende af Regent Street) ikke langt fra  stormagasinet "Selfridge & Co." PRIMARK sælger alt lige fra undertøj, til kjoler, sko, kosmetik punge, tasker, kufferter, børnetøj og en mindre herreafdeling. Tippet er godt, fordi priserne er helt i bund! Det er muligt at få lækre paliet ”muletaske” for 80-90 kr, fede sandaler for 60-70 kr, kjoler for 100-200 kr, undertøj fra 15-20 kr osv. Du kan med fordel lade håndbagagen være en del af din kuffert, når du rejser derover. I PRIMARK kan du købe en kuffert i rigtig god kvalitet, i hardtop og med hjul (og som passer, som håndbagage) til 20-22£.
PRIMARK bliver hurtigt fyldt med kvinder hungrende efter gode tilbud. Derfor er det næstbedste tip, at du skal sørge for at tage derud kl. 09, når de åbner. Så har du den første 1-1½ time næsten alene, hvorefter jeg i hvert fald får klaustrofobisk trang til at forlade magasinet. Du kan med fordel lade PRIMARK være det første sted du shopper. Jeg har flere gange set lignende kjoler eller bluser i samme kvalitet, som de havde i PRIMARK liggende på hylderne i eks. TOPSHOP til næsten det dobbelte. Selvfølgelig er der også masser af ”dårligt produceret” tøj, men det lader jeg være op til dig at vurdere.

Rigtig god shopping-fornøjelse – og rigtig god weekend :0)

Græsenke denne uge…drømmende…

Ja, jeg er lidt stille i denne uge. Patrick er på arbejde i Århus hele ugen, og jeg er alene med børnene, så inspirationen til skriverierne er ikke ligefrem boblende. Mange varme tanker er sendt af sted til alle enlige mødre :0)

Jeg sidder og kigger ud af vinduet lige nu drømmende tilbage til vores tur til Paris. Jeg har bragt et indlæg om Ladurée med de mest fantastiske Macarones. I dag omhandler det Eiffeltårnet, som for mig er det smukkeste i Paris. Uanset hvad Parisiennerne måtte mene om Eiffeltårnet, er jeg hver gang blæst fuldstændig bagover, hvor smukt det er.

Eiffeltårnet er opkaldt efter sin konstruktør og ingeniør Gustav Eiffel. Tårnet blev bygget af 300 stålarbejdere i perioden 1887-1889, er 324 m højt og kostede 7,8 millioner francs. Eiffeltårnet blev bygget til Verdensudstillingen i Paris i 1889, med det formål at være indgangsportal til udstillingen. Godkendelsen til at bygge blev givet under forudsætning af, at det skulle rives ned igen 20 år efter - altså i år 1909. Tårnet blev stående efter 1. verdenskrig og blev set, som et sejrsmonument, hvorfor en nedrivning ikke længere var aktuel.

For mig er Eiffeltårnet dragende, fordi jeg ikke forstår man kan lave noget så smukt i stål for så mange år siden. Den smukke høje konstruktion og de mange romantiske detaljer i stål forener sammen de andre smukke bygninger Paris til at være kærlighedens by nummer 1. Når man ser på det, giver det én en snært af at være tilbage i en smuk svunden tid – og så er der jo en fantastisk udsigt ud over hele Paris. Hvad jeg ikke bryder mig om er selvfølgelig al ”gøglen” i form af gadesælger og den store mængde af turister. Men det hører jo med, når monumentet er blevet en stor turist attraktion med over 5,5 millioner årligt besøgende.

Macarones….Ahhhh

Jeg er lige faldet i svime over Julias give away. Det minder mig om vores fejring af bryllupsdag i Paris, hvor vi i september 2010 var på forlænget weekend. Jeg elsker Paris (næsten) lige så højt, som London. Denne mandag vil jeg drømme tilbage, da jeg blev fuldstændig væltet bagover de smukke smukke macarones fra konditoriet Ladurée. De forskellige macarones koster ca. 10 kr stykket og findes i alskens pastelfarver og smagsvarianter. Det er ALLE pengene værd, og butikken er et kapitel for sig selv, hvor alle ekspedienter bærer sort kjole med hvidt forklæde, hvide handsker samt butterfly. Skulle du til Paris, så besøg endelig Ladurée over for Madeleine Kirken. Du vil aldrig blive den samme, når du går ud af døren igen :0)

London Fridays (We will rock you – You certainly did!)

Så er det fredag igen, og det betyder her på bloggen; London Fridays. En tur til London uden at se et teaterstykke (hovedsagligt musicals), ville være det samme for mig, som at være på udsalg i en skobutik, uden at købe et par sko – IT’S NEVER GONNA HAPPEN! Vi ser gerne et par musicals, når vi er i London. Selv om Det Ny Teater herhjemme er ved at være godt med, findes de stadig ikke helt på samme niveau herhjemme.

Selv om du ikke skulle være til musicals, burde du alligevel ”tvinge” dig til at gå ind og se ”We will rock you”. Jeg havde mine forbehold for We will rock you, fordi jeg ikke just er en tro tilhænger af Queens musik, men blev overrasket. Musical’en er baseret på Queens musik, men har intet med Queen at gøre. Det er en F A N T A S T I S K opsætning. Super gode sangere, stor produktion med masser af fede visuelle effekter samt stor involvens af publikum i en grad der gør hele stykket sublimt. Dette er grunden til jeg har set stykket derovre 4 gange – og jeg gentager det gerne.

Søster og jeg foran Dominon Theatre



Og nu til det gode tip; Uanset hvilken musical du skal se, skal du IKKE købe billetter hjemmefra. De er alt for dyre. Tag i stedet ind på billetkontorerne fra om morgenen når de åbner kl. 10:00. Billetkontorerne ligger lige over for Covent Garden Tuben (Metroen). Her sælger de billetter til knap halv pris, så der er meget at spare!

Min egen ”Top 5” af de musicals jeg har set i London:

1. We Will Rock You
2. Up for grabs (Et stykke med Madonna i hovedrollen. Jeg tror placeringen skyldes udelukkende, jeg er kæmpe fan af Madonna!)
3. Wicked (Som netop også har haft premiere på Det Ny Teater med Maria Lucia og Anette Heick i hovedrollerne)
4. Priscilla – Queen of the Desert
5. Sister Act (Af blandt andre Whoppi Goldberg. Bygger på Halløj i Klostret 

Fastelavn og Murphy

Ja, nu står jeg så her igen med en erindring af skamsang af ”Fastlavn er mit navn” til ingen nytte.. Såfremt I ikke har læst indlægget fra sidste år, kommer det her. Blev grueligt IGEN mindet om det i dag, da sedlen om Fastelavn hang på døren i Børnehaven.

Årh nej - totalt flashback!

Henne i børnehaven idag var kalenderen blevet opdateret med et "Fastelavnsarrangement" i februar. "Hvor dum har man lov til at være"-sætningen stod atter engang bøjet i neon ved tanke om sidste års bommert.
I min evige bestræben efter den perfekte moderrolle fremskaffede jeg til fastelavn sidste år et prinsesse-outfit (meget imod den prinsessehadende mors vilje - Det må tages en anden dag) til Sophia og Lynet McQueendragt til Lucas. Endelig en grund til at føle sig overskudsagtig, da børnehaven havde gjort meget ud af at oplyse, at ingen forældre skulle føle sig forpligtiget til at klæde deres børn ud til lejligheden. (Børnehaven ville have udklædningstøj man kunne låne.)

Humøret var helt sikkert i top, og jeg skal indrømme, at jeg ganske selvtilfreds fik pisket en stemning op med adskillige highfives og selvfede kommentarer. Ungerne fik klart indoktrineret, hvor heldige de var over at have en mor, der kunne fremskaffet disse formidable kostumer. I bilen blev "Fastelavn er mit navn" på det groveste skamsunget, så da vi svingede ind på Børnehavens P-Plads, ville den oppiskede begejstring ingen ende tage...Murphys lov længe leve!
Sophia var helt sikkert en prinsesse værdig, da hun med stor selvsikkerhed var klar til at blive beundret for sin prinsessekjole med skiftende farvelys....og det blev den i allerhøjeste grad af alle de andre børn, som sad på gulvet i færd med at hoppe i flyverdragten iklædt deres almindelige tøj. I et desperat forsøg på at redde den over for mine unger, fik jeg fremstammet et "Fedt, så får I næsten to fastelavnsfester i fuld udklædning" har helt sikkert virket malplaceret hos pædagogerne....Godt mine vidunderlige unger efterhånden er hærdede og overbærende. Tvivler på den går, når de når teenagealderen.

Bryllupsbilleder - del 2

Igår sad jeg og ryddede op i bryllupsbillederne. Til trods for det er 2½ år siden vi blev gift er det endnu ikke lykkedes mig at få fremkaldt nogle af billederne. Det skal der ryddes bod på, hvorfor jeg nu er gået i gang med at finde ud af hvilke. Her et par nye stemningsbilleder fra omgivelserne fra dagen.