februar 11, 2011

London Fridays (PRIMARK)

For blot få år siden fik jeg selv ét af de bedste tip i London af en stewardesse, der havde boet i London. Tippet er PRIMARK på Oxford Street! PRIMARK er et stormagasin liggende ved Marble Arch. Busser går lige til døren, og stedet ligger på samme gade (Oxford street – modsat ende af Regent Street) ikke langt fra  stormagasinet "Selfridge & Co." PRIMARK sælger alt lige fra undertøj, til kjoler, sko, kosmetik punge, tasker, kufferter, børnetøj og en mindre herreafdeling. Tippet er godt, fordi priserne er helt i bund! Det er muligt at få lækre paliet ”muletaske” for 80-90 kr, fede sandaler for 60-70 kr, kjoler for 100-200 kr, undertøj fra 15-20 kr osv. Du kan med fordel lade håndbagagen være en del af din kuffert, når du rejser derover. I PRIMARK kan du købe en kuffert i rigtig god kvalitet, i hardtop og med hjul (og som passer, som håndbagage) til 20-22£.
PRIMARK bliver hurtigt fyldt med kvinder hungrende efter gode tilbud. Derfor er det næstbedste tip, at du skal sørge for at tage derud kl. 09, når de åbner. Så har du den første 1-1½ time næsten alene, hvorefter jeg i hvert fald får klaustrofobisk trang til at forlade magasinet. Du kan med fordel lade PRIMARK være det første sted du shopper. Jeg har flere gange set lignende kjoler eller bluser i samme kvalitet, som de havde i PRIMARK liggende på hylderne i eks. TOPSHOP til næsten det dobbelte. Selvfølgelig er der også masser af ”dårligt produceret” tøj, men det lader jeg være op til dig at vurdere.
Rigtig god shopping-fornøjelse – og rigtig god weekend :0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver så GLAD for din kommentar - Skønt :0)